Pages Navigation Menu

De bedste og mest brugbare artikler

Gear og batterier

Gear og batterier

Har du nogensinde tænkt over, hvor støt og kontinuerligt mængden af gadgets, vi bruger i vores hverdag, vokser? Måske har du – og måske ikke. Men tænk lige 15 år tilbage og husk på, hvor få elektroniske apparater, der faktisk var i din hverdag i forhold til i dag, hvor vi næsten alle omgiver os med gear og gadgets i utrolige mængder.

Og de bruger strøm – alle sammen! Batteristrøm vel at mærke. Nogle mennesker benytter sig af engangsbatterier, mens andre benytter genopladelige batterier. Sidstnævnte menes at være mere miljøvenlige end førstnævnte. Hvis du er i tvivl om, hvad der er hvad, kan du se de to grupper af batterier vældigt fint forklaret her:

  1. Genopladelige batterier – klik her
  2. Engangsbatterier – klik her

Her får du lige et par tips til at udnytte dine genopladelige batterier bedre:

Et batteri slides op over tid

Du slider både på dit batteri, når du bruger det, når du oplader det og når batteriet står stille i en længere periode og aflader sig selv. Den slitage gør, at batteriet løbende mister kapacitet, så det med tiden ikke længere er brugbart og derfor skal skiftes.

Hvis du primært kører dit apparat på batterierne – som for eksempel din mobiltelefon – så slider du hurtigere batteriet op, end hvis du primært sætter apparatet i en stikkontakt, når du bruger det – eksempelvis din computer.

Varme forkorter dit batteris levetid markant. Sørg derfor for god ventilation, når du for eksempel bruger apparatet. Undgå for eksempel at sidde med computeren på skødet eller at lægge den på sofaen. Læg den i stedet på et fast underlag, så der er god ventilation, mens du bruger computeren.

Det er da så absolut gode råd at følge, for batterier er jo altså ikke helt gratis, vel?

Her er et par andre gode råd om, hvordan du kan få batteriet til at holde længere, før du skal oplade igen: http://www.forbrug.dk/Artikler/Test-og-raad/Elektronik/Batterier/Saadan-udnytter-du-bedst-batteriets-kapacitet

Jeg kunne da godt tænke mig at høre, om du har andre gode råd eller ideer til, hvordan vi kan spare på batterierne, så vi belaster miljøet mindre? Og selvfølgelig også sparer lidt penge i samme ombæring…

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *