Det er lidt af en romantisk solstrålehistorie, der ligger forud for det bryllup, vi skal til på næste lørdag. Det er min kones niece, Julie, der skal giftes med sin kæreste gennem de seneste to år. Det bliver så Julies andet ægteskab, fordi det første viste sig at være en noget mislykket affære, så hun blev skilt efter kun tre års ægteskab.
Hendes udkårne er advokat i Aarhus, og de mødte faktisk hinanden i forbindelse med Julies skilsmisse. Da hun skulle skilles var der voldsomt dårlig stemning mellem hende og hendes første mand, så hun fandt det nødvendigt at få hjælp hos en advokat for ikke at blive taget ved næsen af sin første mand, der havde vist sig at være en meget kynisk og beregnende person.
Julie har senere fortalt, at allerede ved det første møde med advokaten var der tydeligt en god harmoni mellem hende og advokaten, og de holdt faktisk flere møder på hans kontor, end hun egentlig mente var nødvendigt.
I løbet af disse møder var det blevet klart for Julie, at advokaten var ugift og i det hele taget ubundet på det personlige plan, og han havde da også på et tidspunkt givet udtryk for sin interesse i Julie.
Han havde også fortalte hende, at han ikke havde den helt store erfaring som skilsmisse advokat, men da hendes sag ikke var særligt kompliceret, havde han alligevel valgt at tage den. Han havde også sagt direkte til Julie, at når han gerne ville have flere møder end måske nødvendigt af hensyn til sagen, så ville det ikke komme til at koste hende ekstra, for han betragtede den ekstraordinært grundige behandling af hendes skilsmissesag som en slags uddannelse for ham selv.
Det gik også sådan, at han en dag havde inviteret hende ud at spise om aftenen, og hun havde med glæde taget mod tilbuddet, for hun følte sig på ingen måde forpligtet i forhold til det ægteskab, som reelt endnu ikke var opløst på det tidspunkt.
Inden behandlingen af hendes skilsmissesag var helt overstået, var det vist blevet til mere end bare middage sammen med advokaten, for der gik ikke ret lang tid efter, at hun var blevet separeret fra sin første mand, før hun reelt flyttede ind hos advokaten.
Da Julies første mand var en usædvanligt stædig rad, blev det nødvendigt at få skifteretten til at træffe afgørelse om den endelige bodeling ved skilsmisse, og Julies advokat havde tilsyneladende gjort et godt job, for hun fik sin vilje hele vejen igennem.
Det er som sagt et par år siden, og de to har holdt sammen lige siden, og vores fornemmelse i Julies familie er, at de to har det fantastisk godt sammen. De er altid smilende og i super godt humør, når man møder dem i den ene eller den anden sammenhæng, så vi er overbeviste om, at Julie denne gang har truffet det rigtige valg.
Hendes tilkommende spøger af og til med, at han ikke længere tør behandle skilsmissesager, så han koncentrerer sig om sit speciale som erstatningsadvokat. Se mere om emnet her.
Og nej – det er ikke Jesper Windahl, vi skriver om her. Ham kan du til gengæld læse om her.
