Nogle år er det faktisk lykkedes mig at flygte langt væk i den weekend, som min kone har haft afsat til den helt store forårsrengøring. Hun har den ide, at forårets komme er et signal til, at der for alvor skal muges ud i hjemmet, og hun er god til at sætte mig i gang med forskellige opgaver indenfor rengøring, hvilket jeg bestemt ikke er vildt begejstret for.
Og i år lykkedes det mig ganske enkelt ikke at finde på en undskyldning for at være væk, så der var ikke andet at gøre end at tage del i det kedsommelige arbejde.
Min dejlige hustru startede med at udstyre mig med en spand sæbevand og en klud og gav mig besked på at tørre alle vores lamper af. Det vil være smart, hvis du starter med de to pendler over spisebordet her i alrummet, for så kan jeg få vasket gulvet, når du er færdig her. Det er pendler som disse, hun taler om.
Bagefter kan du så støvsuge stofskærmene på de to billige bordlamper inde i stuen, for du må endelig ikke bruge kluden med sæbevand på de skærme – det kan de ikke tåle, formanede hun. Men selvfølgelig må du gerne tørre lampernes fod af med kluden, for det er jo keramik, og de skal også gerne være rene.
Jeg tror nok, jeg sukkede dybt, men åbenbart ikke så voldsomt, at min kone kunne høre det, for hun kommenterede det i hvert fald ikke. Og jeg besluttede mig i øvrigt for at tage det hele med et smil, for jeg kan jo alligevel ikke være bekendt at lade hende stå med forårsrengøringen alene.
Jeg blev nu også ret hurtigt færdig med de to pendler og forlagde så residensen til vores stue medbringende støvsugeren til lampeskærmene. Jeg skruede faktisk ned for sugestyrken for at skåne stoffet på skærmene, og lampernes fod blev tørret grundigt af.
Min kone havde ikke sagt noget om at rengøre de to gulvlamper, vi har stående i stuen, men jeg kunne selv se, at lampernes ret store fødder faktisk var noget støvede, så jeg tørrede dem grundigt af med sæbevand, og jeg skal da lige love for, at det pyntede.
Bagefter stak jeg hovedet ind i alrummet til min kone og meddelte, at jeg var færdig med lamperne. Jeg vidste jo godt, at så havde hun selvfølgelig flere opgaver til mig, og deri snød hun mig selvfølgelig ikke.
Da du nu alligevel har støvsugeren derinde, kan du så ikke lige støvsuge vores persienne også, sagde hun. Og selvfølgelig kunne jeg det, for det er i virkeligheden ikke særlig besværligt, efter at vi sidste år købte en speciel børste til at sætte på støvsugerslangen. Så kan man bare trække børsten hen over hele tre af persiennernes lameller ad gangen, og på den måde bliver de børstet og støvsuget i én arbejdsgang.
Da vi var færdige hen på eftermiddagen, satte vi os ved spisebordet med en kop kaffe og en ostemad. Jeg kom til at kigge op på pendlerne og glædede mig over, at vi ikke havde lysekroner med hundreder af krystalglas-stykker.
