Der har været indbrud hos naboerne. Deres kontant beholdning er blevet stjålet. Det er et vekselbureau, som har en masse trafik hver dag. Deres lokalisering er rigtig fin, så der kommer mange turister, som lige skal have vekslet nogle euroer om til danske kroner. Når de lukker om eftermiddagen, lægger de kontanterne, de har fået ind i pengeskabet. Bankerne har lukket, så de kan ikke nå at få dem ind på kontoen.
De har faktisk to pengeskabe. Det ene bruger de til fremmed valuta, og det andet anvendes til danske kroner. De har købt de to gode pengeskabe her: https://www.safeshoppen.dk/
De får jo også kunder, som har vekslet for mange penge, og som gerne vil have kontanter i deres egen valuta tilbage. Derfor har de en ret stor beholdning af kroner i kontanter.
Røverne
Politiet mener, at røverne har haft kendskab til vekselbureauets arbejdsgang, fordi de brød ind i forretningen lige i tidsrummet efter lukketid, og inden vagten kom. De må også have haft godt kendskab til, hvordan man åbner pengeskabe med elektroniske låse uden at vække alt for megen opsigt. Det så nemlig ud, som om at pengeskabene var blevet åbnet på sædvanlig vis ved at indtaste en kode.
Bureauets ejere kender til processen med forsikringsselskab og dækning af tabet. Men denne gang siger forsikringsselskabet, at de ikke har levet op til kravene, som deres forsikringspolice kræver. Det er de naturligvis uenige i. De mener ikke, at deres police har specificeret, hvad det er for en type pengeskab, de skal anvende i deres forretning.
Forsikringsselskabet siger, at det har de. De har gjort bureauet opmærksom på, hvilken sikkerhedskategori det tilhører. Policens krav er, at forsikringstageren efterlever de krav, som den særlige sikkerhedskategori kræver.
Bureauets ejere mener ikke, at forsikringsselskabet har gjort tydeligt nok opmærksom på dette krav.
Ballade
Så nu har vi balladen:
Det er næsten ord mod ord. Forsikringsselskabet siger ja, vi har gjort opmærksom på kravene. Bureauet mener det modsatte. De mener, at forsikringsselskabet ikke har været tydelige, når de skriver det med små bogstaver i en lille fodnote.
Tabet for bureauet er stort, så uden dækning vil de få problemer. Parternes advokater er også uenige om (det, skal de vist være).
Det er ikke første gang, at vi hører om den slags sager. Mange forsikringsselskaber har benyttet sig af at stille kravene til forsikringstagerne via små bogstaver i fodnoter. Der er vild debat, om det er ok eller ej.
Selv synes jeg ikke, det er ok. Det skal stå tydeligt i policen, hvad kravene til forsikringstager er. Ligesom det også står tydeligt, hvad forsikringsselskabet dækker – og i hvilke situationer.
På den anden side, forsikringstager har også en forpligtigelse til at læse grundigt, hvad han eller hun skriver under på. Det kan godt være træls og stift sprog at skulle læse. Men man bør gøre det. Det er jo en kontrakt, man skriver under på.
Og under alle omstændigheder, så kan man jo spørge forsikringsselskabet, hvad det eller det betyder, hvis man er i tvivl. Så vil de forklare det.
Jeg synes, at vekselbureauet burde have tjekket med forsikringsselskabet om de pengeskabe, de købte, levede om til deres krav. Så var de ikke ude i en sag om ord og den slags nu.