I rigtig mange spil, skal der tages tid. Det kan være alt fra julens traditionelle pakkeleg til spil som f.eks. skak eller backgammon. Og det er ikke lige altid, at man har et stopur ved hånden og heller ikke altid, at det er så let at bruge uret på f.eks. mobiltelefonen. Og skal man forsøge at bruge uret på kaffemaskinen eller mikroovnen, så bliver det sjældent præcist nok.
I disse situationer er det helt oplagt at bruge et skakur. Uret er, som navnet siger, lavet til at tage tid, når man spiller skak. Men det fungerer selvfølgelig lige så godt i mange andre situationer også.
Et skakur består egentlig af to ure, som er forbundet således, at de aldrig går samtidig. Når det ene ur startes, stopper det andet. Og modsat selvfølgelig.
Når man skal bruge skakuret til at tage tid i andre spil, vil man typisk bare bruge det ene ur og sætte tiden i gang på det. Kun i ganske få tilfælde vil man have brug for den specielle funktion med de to ure, som skakuret har.
Men altså, huske skakuret næste gang du har et spil, hvor du skal tage tid. Det er perfekt til opgaven.