Søndag sent om eftermiddagen. Vi sidder i sofaen og hygger os. Vi sludrer om alt og intet. Jeg er så småt ved at blive sulten, så jeg lægger op til, at vi går ud i køkkenet og laver mad sammen. Min kæreste er ikke sulten. Han er i det snaksaglige hjørne: ”Kan du huske sidste år, da vi havde fundet de der billige flybilletter?”
Hvad mener du?
Jeg vender mig mod ham: ”Hvilke flybilletter tænker du på?” Vi havde jo fundet mange. Og brugt alle vores penge på at rejse.
”Jeg tænker på de flybilletter til London, som vi fik i sidste øjeblik.” Han kigger på mig med et glimt i øjet.
Jo, den tur kan jeg godt huske. Det var virkelig en skæg tur. Der var fart over feltet og massevis af herlig shopping. Ingen kedelige timer, hvor vi ikke vidste, hvad vi skulle lave.
Paris igen snart
”Ja, det kan jeg godt.” Jeg smiler til ham. ”Skal vi tage af sted igen?” Jeg tænker mig ikke om. Jeg ved godt, at vi ikke skal afsted igen til London. Det er for det første, en dyr by at bevæge sig i. For det andet, så har vi jo aftalt, at vi også skal finde nogle flybilletter til Paris eller Barcelona. Vi kan godt lide at rejse til storbyer. Det er der, livet bliver levet.
Bevares, det er da også fedt at komme til et eller andet sol-resort, hvor man ikke skal andet end at nyde solen, den gode mad og bare slappe af. Fx Malaga.
Min kæreste siger, at han tænkte, at vi skal prøve at finde nogle billige billetter til London henne omkring efteråret. Det vil være sidste chance, vi får til at komme dertil som almindelige EU-borgere. Ved nytårsskiftet vil udfasningen af Storbritannien jo være slut. Og så kommer der nok strengere regler. for ind- og udrejse dertil. Så måske skulle vi droppe Paris og tage til London i stedet for.